onsdag den 30. januar 2013

CO2, kul og ilt i balance

Solens lys er hovedkilde for alt liv på jorden. Men hvis man ikke havde CO2 vil vi dyr og planter ikke kunne bruge solens energi til noget. Grønne planter kan opfange og lagre solens energi ved hjælp af CO2. Energien bruger de til at leve og vokse af. Planter indånder CO2 fra luften med sine grønne blade. Når CO2 er lagret i en plante kaldes det for kulstof. Når planten er færdig med at lagre kulstof, udånder den det der er tilbage ren ilt. Alt ilt på jorden er lavet af grønne planter. Uden grønne planter til at lave ilt ville dyr og mennesker slet ikke kunne leve. Ilt er livsnødvendigt for os. Vi indånder ilt og bruger ilt når vi skal forbrænde vores mad. Vi ånder ilt ind og når vi puster ud igen er det CO2. Dyr og mennesker kan ikke optage CO2 direkte fra luften. Den energi dyr og mennesker skal bruge til at vokse, er lagret i det vi spiser ( planter og mad)  Vi bruger kulstoffet i vores krop som byggesten, og til at leve og vokse af. Når planter og træer visner og dør bliver det kulstof som er lagret i blade og grene frigivet. Små dyr og bittesmå  bakterier spiser planteresterne. De kaldes nedbrydere. De har også brug for ilt når de forbrænder deres mad. Og ligesom os udånder de Co2 tilbage til atmosfæren. Det samme sker når dyr dør og når mennesker dør. Så bliver det kulstof som vi har brugt som byggesten i vores kroppe, frigivet ved hjælp af nedbrydere tilbage til atmosfæren. CO2 er altså en del af alle væsner og i evigt kredsløb.

Drivhuseffekten

Drivhuseffekten

http://www.youtube.com/watch?v=NPXVKb-k2nU
Der er naturlig balance i klimaet. Men vi mennesker udleder mere co2 ved f.eks. biler og fabrikker. Samtidigt fæller vi en masse træer, så træerne ikke kan indtage co2'en og lave det til ilt.
Den overskydende co2 danner et lag, som solens stråler godt kan komme igennem ind til jordens atmosfære. Når strålerne rammer jorden bliver de til varme. Varmen har svært ved at komme ud af af jordens atmosfære begrund af det co2 lag. Så vi får et varmere klima. Det kan du sammen ligne med et drivhus, solens strålerne komme ind af glasset. Når det rammer noget inde i drivhuset bliver det til varme, men varmen har svært ved at komme ud af glasset. Det er derfor da er meget varmere i et drivhus om sommeren, når solen skinner.


tirsdag den 29. januar 2013

Mennesker

Hvad kan vi mennesker gøre for at stoppe den globaleopvarmning?

Vi mennesker kan prøv at tage cyklen istedet for bilen, og at købe biler der køre på el. Vi kan også spise mindre kød. Så kan vi også stoppe fældningen af regnskoven. En anden god ting ville være hvis vi smed affald i skrallespanden istedet for at smide det på gaden.
Her er der et billed af klimapyramiden. Som vist på billedet er de mest grønne transport mugeligheder at tage endte bussen eller toget. Vindmølle energi er  også en grøn mugelighed for at producerer strøm, fordi det ikke forurener så meget.
Noget af det værste er fly fordi de bruger meget brandstof og oser meget.

mandag den 28. januar 2013

Regnskoven

Hvad gør den globale opvarmning  ved regnskoven?

Det der sker med regnskoven er at den lige så stille bliver fældet, så det vil sige at dyrene mister deres hjem og dør. Regnskoven består jo af  en hel masse grønne planer og træer, og de i modsætning for resten af verden, er faktisk glad for for CO2 og har godt af det. For planter behøver CO2 til at vokse, lige som at vi har brug for ilt. Vi kunne ikke leve på jorden hvis ikke der var nogle træer, fordi at det er træerne der producere ilt sådan at vi kan trække vejret. Hvis vi fælder alle træerne, dør vi til sidst af iltmangel.

Isen

Hvad sker der med isen?

Vi fandt ud af:
Hvis hele Antarktis smelter vil vandstande stige med 70-80 meter det vil sige at fx. London, New York og Bangkok ville stå under VAND.
Og hvis Grønlands indlandsis smeltede, ville vandstanden stige med 7 meter.

Antarktis 

Antarktis er verdens største ismasse. Den består af næsten 14 millioner km2 is, og indeholder 30 kubik kilometer is. Omkring 90% af hele verdens ferskenvand er samlet i isen her, der er så meget at det svare til en vandstigning imellem 70-80 meter i verdenshavene. Hvis hele Antarktis smeltede.

Grønlandsindlandsis 

Den næststørste sammenhængene ismasse i verden er grønlandsindlandsis. Som består af 1,7 km2 is og dækker 80% af Grønlands areal. Isen er 2 km tyk og består af sne fra flere tusinde år. Hvis alt isen smeltede ville vandstanden i verdenshavene stige med 7 meter, det lyder ikke som så meget i forhold til Antarktis, men hvis man tænker over det er det faktisk rigtig meget.
Det er ikke kun vandstigningen der bliver et problem. Et andet stort problem er at når isen smelter dør mange isbjørne og andre dyr der lever på isen. Det er rigtig synd for isbjørnene at de dør.